Palæstinensernes præsident, Mahmud Abbas, er kølig over for en opfordring fra USA's præsident, Barack Obama, om direkte fredsforhandlinger med israelerne. Der skal først ske yderligere fremskridt i de indirekte forhandlinger, siger han.
-Præsident Abbas insisterer på nødvendigheden af fremskridt i de indirekte forhandlinger på nøgleområder inden der tages hul på direkte forhandlinger, siger Nabil Abu Rudeina, talsmand for den palæstinensiske præsident.
Obama udtrykte håb om, at de direkte forhandlinger kan indledes inden slutningen af september. Han kom med sin vurdering efter samtaler i Det Hvide Hus med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu. Efter mødet erkendte Netanyahu, at det er på "høje tid", at de direkte forhandlinger genoptages.
Disse forhandlinger blev afbrudt af palæstinenserne i december 2008, da israelerne indledte en 22 dages offensiv mod Hamas i Gazastriben for at stoppe raketangreb mod Israel.
- Den palæstinensiske ledelse afventer svar på spørgsmål om grænser og sikkerhed. Først på baggrund af disse svar ved ledelsen om den skal indlade sig på direkte forhandlinger, siger Abu Rudeina.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker