Den palæstinensiske leder, Mahmud Abbas, vil deltage i et trepartsmøde tirsdag med den amerikanske præsident, Barack Obama, og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, siger en palæstinensisk topforhandler.
- Vi har taget imod en invitation fra præsident Obama til et møde i FN's hovedkvarter i New York, siger den palæstinensiske talsmand.
Der er ingen dagsorden for mødet.
Abbas har gjort det klart, at den israelsk-palæstinensiske fredsproces er blokeret, efter at det ikke lykkedes for USA's mellemøstudsending, George Mitchell, at få en aftale på plads om jødiske bosættelser.
USA har de seneste uger lagt stadig større pres på den israelske ledelse for at få den til at stoppe for ny bosættelser, men det har været forgæves.
Mitchell forlod Israel fredag, hvor han uden held skiftevis holdt møder med Abbas og Netanyahu.
Ifølge Abbas er det nu op til Israel at bane vej for nye forhandlinger. Ud over striden om bosættelser er parterne også uenige om, hvordan fredsforhandlinger skal forløbe. Netanyahu er tøvende over for en fast tidsplan, som måske kun ville give parterne to år til at finde en løsning, der kan bane vej for oprettelsen af en palæstinensisk stat.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker