Abbas og Peres skal bede for fred med paven
Israels præsident Shimon Peres og den palæstinensiske Mahmoud Abbas skal bede for fred sammen med pave Frans pinsesøndag den 8. juni i Vatikanet.
Ifølge en meddelelse fra Vatikanet skal bønnen finde sted om eftermiddagen, og datoen er blevet accepteret af begge præsidenter.
- Jeg tilbyder mit hjem i Vatikanet som stedet for dette møde, siger pave Frans i meddelelsen.
Pave Frans vendte i tirsdag hjem fra en tredages rundtur i Mellemøsten. Her inviterede han både palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas, og Israels præsident, Shimon Peres, der begge sagde ja til at deltage i pavens fælles fredsmesse i Vatikanet.
Under pave Frans' rejse til Mellemøsten, der også bragte ham til Jordan, talte han om antisemitisme og foretog uplanlagte ophold, som af israelere og palæstinensere blev betragtet som politisk manifestation.
Det gjaldt, da han i Betlehem spontant bad ved den israelske mur til Vestbredden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker