Palæstinenserne indstiller de direkte fredsforhandlinger med Israel, som følge af at den israelske regering har afvist at forlænge stoppet for udvidelse af jødiske bosættelser på den besatte Vestbred.
- Der vil ikke blive tale om forhandlinger samtidig med fortsatte udvidelser af bosættelserne, siger Nabil Abu Rdainah, talsmand for den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas.
Erklæringen kommer efter at præsident Mahmoud Abbas lørdag havde samtaler i Ramallah med eksekutivkomitéen for Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO).
Det var på dette møde, at Abbas skulle diskutere, hvilke skridt palæstinenserne skulle tage, efter at Israels regering under premierminister Benjamin Netanyahu har nægtet at forlænge byggestoppet i de jødiske bosættelser.
Både USA, EU, Rusland og FN havde på det kraftigste opfordret israelerne til at forlænge det 10 måneder lange byggeforbud. Men da det udløb i mandags afviste Israel at forlænge det.
Bosætterne siger, at der vil blive bygget på omkring 2000 huse i den kommende tid.
Palæstinenserne siger, at bosættelserne ødelægger deres muligheder for at opbygge en levedygtig palæstinensisk stat.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned