Abdullah Abdullah synes indstillet på at boykotte den anden valgrunde af præsidentvalget i Afghanistan, medmindre den siddende præsident, Hamid Kazai, ændrer holdning og imødekommer en række krav fra ham.
Embedsmænd i Kabul siger, at Abdullah Abdullah, der er tidligere udenrigsminister, vil give meddelelse om, at han boykotter valget ved et stort møde søndag.
- Hvis vores betingelser ikke imødekommes, så vil Dr. Abdullah give meddelelse om sin beslutning. Vi vil ikke deltage i et valg, som ikke er transparent og uden svindel, understreger en anonym embedsmand tæt på Abdullah.
Abdullah fik lidt over 30 procent af stemmerne i den første valgrunde og synes ikke at have store chancer for at vinde over Karzai i anden runde.
I et interview med CNN forudsiger den tidligere amerikanske ambassadør i Afghanistan, Zalmay Khalilzad, at Abdullah vil trække sig ud, hvis han kommer til at mangle midler til en effektiv valgkamp, og fordi han på forhånd ved, at han vil tabe.
Ud over frygten for svindel ved valget næste lørdag, så er der tiltagende bekymring for vold, efter at Taliban har svoret at intensivere deres angreb.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned