Abdullah ønsker fair valg

Abdullah Abdullah har ringet til præsident Hamid Karzai og opfordret til, at anden runde af præsidentvalget i Afghanistan 7. november bliver fair og gennemsigtigt.

Han ønsker også, at valget bliver gennemført, så vælgerne kan føle sig sikker under valgprocessen.

Han ringede onsdag til Karzai og opfordrede den siddende præsident til at følge samme retningslinjer.

- Mit ønske er, at anden runde gennemføres til tiden, under gode, sikre omstændigheder og bliver gennemsigtig, siger han til udenlandske journalister.

Men han understreger samtidig, at nødvendigheden af at holde en anden runde af valget er udtryk for den politiske krise, der eksisterer i Afghanistan.

Der har været tale om, at han vil indgå en aftale om magtdeling med Karzai. Men det vil Abdullah ikke spekulere i og siger, at valg er den eneste mulighed i den nuværende situation.

/ritzau/AFP

Abdullah Abdullah ønsker et fair og gennemsigtigt valg, når han kæmper om præsidentposten i Afghanistan med Hamid Karzai i anden runde af valget 7. november.

Offentliggjort Sidst opdateret