Den afghanske præsidents, Hamid Karzais, hovedrival siger mandag, at en ny valgrunde vil genskabe troen på den demokratiske proces. Det sker, efter et FN-støttet kontrolorgan konstaterede valgsvindel ved, at næsten en tredjedel af stemmerne på den siddende præsident fra første valgrunde var ugyldige.
Abdullah Abdullah, landets tidligere udenrigsminister, beskylder Karzais administration for at bruge den på papiret uafhængige valgkommission til at støtte den siddende præsident i det krigshærgede lands andet præsidentvalg nogen sinde.
- Det vil ikke være ideelt for kommende valg, men det vil genskabe folkets tro på processen, siger Abdullah på den amerikanske National Public Radio.
- Folket vil finde ud af, ja, der har fundet svindel sted, men det er der blevet rettet op på. Og jeg tror, at valgdeltagelsen vil blive højere. Den lave deltagelse i første valgrunde skyldes hovedsagelig manglende tillid til processen, siger Abdullah.
Den FN-støttede ECC-valgkommission dømte tidligere mandag 210 valgsteders stemmer ugyldige, hvilket øger udsigterne til en anden valgrunde.
Kommissionen erklærede 954.526 stemmer ugyldige, eller næsten en tredjedel af de afgivne stemmer på Karzai, hvilket betyder, at stemmerne på den siddende præsident kommer under 50 procent ifølge den uafhængige amerikanske organisation Democracy International.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker