Det danske krigsskib Absalons bestræbelser på at beskytte handelsskibe ud for Somalias kyst har igen givet pote.
Søndag lykkedes det således skibet, der er en del af en koordineret Natos-indsats, at sænke en gruppe piraters moderskib. Det skete, inden fartøjet nåede at komme på dybere vand, oplyser Nato i en pressemeddelelse ifølge ekstrabladet.dk.
Det var tale om én af de større åbne både, som piraterne bruger til fragt af angrebsstyrker og våben. Båden havde netop forladt en kendt piratlejr, da Absalon slog til.
Flotilleadmiral Christian Rune er yderst tilfreds med operationen.
- Det var en veltilrettelagt operation. Ved at foretage en aktion umiddelbart ud for piraternes lejr sender vi et tydeligt signal om, at Nato og det internationale samfund ikke tolererer pirateri, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker