Kina er nødt til at bruge sin indflydelse for at få Nordkorea til at opføre sig ordentligt, siger den amerikanske hærs stabschef, admiral Mike Mullen.
Han siger, der ikke er nogen forklaring på, hvorfor Kina ikke allerede har gjort det.
Nordkorea angreb tirsdag uden varsel en sydkoreansk ø med snesevis af raketter. Fire blev dræbt og 18 såret.
Mike Mullen har ikke meget fidus til Nordkorea leder, Kim Jong-il.
- Han er ikke en fyr, vi kan stole på. Og det er derfor lederskabsdelen fra Kinas side er så vigtig, for hvis der er noget land, der kan påvirke Nordkorea, så er det Kina, siger han til CNN.
Kinas udenrigsminister, Yang Jiechi, sagde tidligere fredag, at Kina er "dybt bekymret" over tirsdagens episode:
- Topprioriteten er nu at holde situationen under kontrol og at sikre, at sådanne begivenheder ikke sker igen.
Kina er historisk Nordkoreas allierede. Millioner af kinesiske soldater kastede sig ind i Korea-krigen fra 1950 til 1953 på Nordkoreas side. Men omvendt ved kineserne, at det drastisk vil ramme deres økonomi, hvis det skulle ende med en konflikt mellem Nord- og Sydkorea, hvor Kina og USA står på hver sin side.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker