Adskillige immigranter meldes druknet nord for Istanbul
Mindst 24 immigranter skal være druknet, da deres båd sank nord for Istanbul, siger den tyrkiske kystvagt.
Mindst 24 immigranter meldes druknet i de tidlige morgentimer mandag morgen, da den båd de befandt sig i, sank omkring 37 kilometer nord for Tyrkiets største by, Istanbul. Syv skal stadig være i live, siger den tyrkiske kystvagt.
Lokale fiskere ilede til og deltog i redningsaktionen, da båden sank, skriver den tyrkiske avis Hürriyet.
Båden havde angiveligt mellem 30 og 40 mennesker om bord, og ifølge den tyrkiske redningstjeneste er de fleste døde børn.
Ulykken skete ud for den lille tyrkiske landsby Rumeli Feneri, der ligger ved den nordlige udmunding af Bosporus-strædet ud mod Det Sorte Hav. Istanbul ligger ved den sydlige ende af Bosporus-strædet.
Ifølge Hürriyet var immigranterne på vej til Rumænien.
Syv af kystvagtens fartøjer og en helikopter fortsætter eftersøgningen af flere overlevende, meddeler den tyrkisk kystvagt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned