Advarselssystemer mod ekstremt vejr redder liv og skal udbredes

Klimaforandringerne fører til flere og flere katastrofer. Men langt færre i dag end tidligere dør, når naturen og vejret raser.

Det viser nye tal fra Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO).

FN-organisationen har kigget et halvt århundrede tilbage og opgjort, hvor mange klimarelaterede katastrofer der har været, og hvad der har forårsaget dem.

Dertil har den også undersøgt, hvad katastroferne har kostet i penge og menneskeliv.

Og det er ikke så lidt. Mellem 1970 og 2021 blev der globalt registreret 11.778 klimarelaterede katastrofer.

De har kostet lige over to millioner mennesker livet og forårsaget økonomiske tab på 4300 milliarder dollar - 29.638 milliarder kroner.

Der er også et positivt strejf i tallene. De viser, at antallet af dræbte i katastrofer er faldet markant over årene, selv om katastroferne bliver hyppigere.

Mellem 1980 og 1989, hvor tallet var højest, døde 666.877 mennesker i klimakatastrofer. Det var i perioden 2010-2019 faldet til 184.436 dødsfald.

Forklaringen er ifølge WMO advarselssystemer. Tidlige advarsler om ekstremt vejr redder liv.

Et eksempel på det kunne ses for nylig, da den voldsomme cyklon Mocha ramte Bangladesh og Myanmar.

- Den forårsagede omfattende ødelæggelse i Myanmar og Bangladesh og ramte de fattigste af de fattige. Tidligere ville både Myanmar og Bangladesh have haft dødstal på titusinder eller endda hundredtusinder af mennesker.

- Takket være tidligere advarsler og katastrofehåndtering er disse katastrofale dødsrater heldigvis historie. Tidlige advarsler redder liv, siger WMO-chef Petteri Taalas i en erklæring.

Det er særligt i verdens fattige lande, at katastrofer koster liv. For den opgjorte periode på 50 år er over 90 procent af de globale dødsfald relateret til klimakatastrofer registret i udviklingslande.

- De mest udsatte samfund udsættes desværre for størstedelen af vejr-, klima- og vandrelaterede farer, siger Petteri Taalas.

Mens antallet af dræbte i klimakatastrofer falder, stiger de økonomiske tab forårsaget af katastroferne.

Årti for årti er tabene blevet større og større. I perioden 1970-1979 var de økonomiske tab 183,9 milliarder dollar.

Det er mere end ottedoblet over årene, så de økonomiske tab i perioden 2010-2019 var 1476,2 milliarder dollar.

Over 60 procent af de økonomiske tab er registreret i velstående lande.

Udgifterne har dog i langt de fleste tilfælde ikke gjort større indhug i landenes økonomier, eftersom de økonomiske tab oftest har udgjort mindre end 0,1 procent af landenes bruttonationalprodukt, bnp.

Til sammenligning har flere katastrofer i de fattigste lande kostet op mod 30 procent af landenes bnp.

På nogle små østater har katastrofer endda ført til tab på over 100 procent af bnp.

FN har et mål om, at alle personer i verden skal være beskyttet af tidlige advarselssystemer senest ved udgangen af 2027.

De redder liv og mindsker de økonomiske tab ved klimakatastrofer betragteligt, lyder det.

I dag har kun halvdelen af verdens lande sådanne systemer. Særligt små østater og de mindst udviklede lande, som er de mest udsatte, halter efter.

/ritzau/