Advokat: Snowden kan forlade lufthavn i denne uge
I snart en måned har den afhoppede amerikanske efterretningsmand Edward Snowden siddet fast i den internationale lufthavn i Moskva. Men nu ser det ud til, at den spionsigtede amerikaner snart kan komme ud i friske omgivelser.
Således oplyser Snowdens advokat, Anatolij Kutjerena, at han tror, at Snowden vil kunne forlade transitområdet i lufthavnen inden for en uge.
Samtidig siger Kutjerena, at Snowden ikke har planer om at forlade Rusland foreløbig. Advokaten udelukker heller ikke, at den eftersøgte tidligere efterretningsmand vil søge om russisk statsborgerskab.
Den russiske regering betragter transitområdet i Moskvas lufthavn som neutral grund.
De russiske migrationsmyndigheder modtog tirsdag en asylansøgning fra den tidligere amerikanske efterretningsmand.
Edward Snowden har ifølge nyhedsbureauet AFP i de seneste dage diskuteret sin situation med sin advokat, der har sat den spionsigtede tidligere efterretningsmand ind i russisk lovgivning.
Det er Snowdens ønske til syvende og sidst at rejse til Latinamerika, har han tidligere oplyst via Anatolij Kutjerena.
Snowden er efter sine afsløringer om det omfattende amerikanske overvågningsprogram Prism eftersøgt af USA, som har sigtet ham for spionage, tyveri og "konvertering af statens ejendom".
Edward Snowden har befundet sig i Moskvas internationale lufthavn siden 23. juni.
Venezuela, Bolivia og Nicaragua har indikeret, at de gerne vil modtage Edward Snowden, men den spionsigtede efterretningsmand har endnu ikke følt sig tryg nok til at bevæge sig væk fra den internationale lufthavn i Moskva og har desuden manglet legale rejsepapirer.
Snowdens afsløringer om omfattende amerikansk overvågning er blevet bragt i aviserne The Guardian, Washington Post og det tyske ugemagasin Der Spiegel.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde