Advokat: Ungarn har håndteret asylansøgere i strid med EU-lov
Ungarn vil nedlægge transitzoner, hvor asylansøgere bliver holdt fanget, meddelte regeringen i Budapest, efter at EU-Domstolen i maj sagde, at de var i strid med EU-lov. Foto: Laszlo Balogh/Reuters
Laszlo Balogh/Reuters
Der er problemer med Ungarns behandling af asylansøgere, siger generaladvokat ved EU-Domstolen.
Ungarn behandler personer, som søger international beskyttelse, i strid med EU-retten, siger en generaladvokat ved EU-Domstolen.
Det er EU-Kommissionen, som har taget sagen til domstolen i Luxembourg. Det er sket, med en påstand om at migranter ulovligt holdes som fanger, og migranter flyttes ulovligt ud af landet.
Afgørelsen falder på et senere tidspunkt. Den er uafhængig af generaladvokatens gennemgang af sagen.
Generaladvokat Priit Pikamäe skriver, at de foranstaltninger, som Ungarn har opbygget for at stoppe migration til landet, har en karakter, så personer med behov for beskyttelse ikke effektivt kan søge om dette.
Pikamäe siger desuden, at de transitzoner og procedurer ved grænserne, som Ungarn har sat i værk, er i strid med EU's direktiv fra 2013 om håndtering af asylansøgere.
I langt det største antal tilfælde ender dommen i store træk med at ligne den gennemgang, som en generaladvokat har foretaget. Men den kan også gå en anden vej.
Ungarn har valgt at holde alle tilkomne fanget i transitzoner. Det er i strid med EU-loven, siger Pikamäe.
- Det faktum, at alle, der søger om international beskyttelse, systematisk placeres i en sådan transitzone, er i strid med direktivet om modtagelse af ansøgere om international beskyttelse, hedder det.
I midten af maj dømte EU-Domstolen i en anden sag om Ungarns transitzoner, at de var ulovlige.
Ungarns regering sagde efterfølgende, at den var uenig i dommen. Men Ungarn ville som medlem af EU adlyde den.
Derfor ville man nedlægge zonerne, meddelte regeringen i Budapest. Personer i zonernes fængsler ville blive flyttet til nye modtagecentre.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde