Æggekast og buhråb mod Wilders i Malmø
Svensk politi er mødt talstærkt op ved et idrætsanlæg i Malmø, hvor den omstridte hollandske partileder Geert Wilders skal holde tale.
Allerede i løbet af lørdag formiddag begyndte demonstranter at samle sig uden for idrætsanlægget Kockums Fritid.
Ved 13-tiden var omkring 200 mennesker samlet på stedet, og stemningen begyndte at blive anspændt.
Enkelte demonstranter kastede æg mod bygningen, mens andre blæste i fløjter og råbte slagord som "Ingen racister i vores gader!".
Geert Wilders er leder af Frihedspartiet (PVV), som er Hollands tredje største. Partiet tabte ved et nyvalg i september næsten en tredjedel af sine pladser i parlamentet.
Wilders, der beskrives som en galionsfigur i antimuslimske kredse, er inviteret til Malmø af Trykkefrihedsselskabet - en forening der hævder, at etablerede nyhedsmedier censurerer sig selv, når det gælder indvandrerspørgsmål.
På grund af trusselsbilledet mod Wilders må deltagerne i arrangementet aflevere deres overtøj og tasker, før de kan få plads i forelæsningssalen.
/ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned