Ærkebiskop dømt for at dække over overgreb mod alterdreng
Ærkebiskop Philip Wilson ankommer til retten i Newcastle i den australske stat New South Wales. Her er han blevet dømt for at dække over seksuelle overgreb mod børn. Foto: Scanpix/Peter Lorimer
Scanpix/Peter Lorimer
Australsk ærkebiskop indberettede aldrig, at en alterdreng fortalte om seksuelle overgreb i 1970'erne.
Den australske ærkebiskop Philip Wilson er dømt skyldig for at dække over sexovergreb mod børn.
Han er dermed en af de mest højtstående personer globalt i den katolske kirke, der er blevet dømt i en sådan sag, skriver flere internationale nyhedsbureauer.
Anklagerne mod ærkebiskoppen fra Adelaide lød på, at han havde dækket over overgreb begået af den pædofile præst Jim Fletcher i 1970'erne mod en alterdreng.
Ærkebiskoppens juridiske medarbejdere har fire gange forsøgt at få sagen mod ham skrinlagt med henvisning til, at han lider af Alzheimers og derfor bør skånes for retsforfølgelse.
Det på trods af, at diagnosen ikke har fået ham til at fratræde sin højtstående position i kirken.
En australsk domstol har tirsdag fundet ham skyldig i at dække over alvorlige og strafbare overgreb mod et andet menneske.
Dermed risikerer ærkebiskoppen op til to års fængsel, men den endelige strafudmåling lader endnu vente på sig.
Den misbrugte alterdreng vidnede i retssagen. Her fortalte han, at han i 1976 beskrev misbruget til Philip Wilson, som dengang var en ung præst. Men Wilson indberettede aldrig de beskyldninger, der kom ham for øre.
Dommeren i sagen vurderer, at den daværende alterdreng ikke har noget motiv for at opdigte sit vidneudsagn.
Anklagerne mod Philip Wilson blev rejst som en del af en større koordineret efterforskning, der siden 2010 har undersøgt anklager om at dække over sexovergreb mod børn i den katolske kirke.
Wilsons dom er dermed endnu en hovedpine i bunken for pave Frans, hvis pavedømme er plaget af adskillelige anklager om sexovergreb begået af katolske præster.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker