Ærkebiskop: Nej til kvinder i kirken var dumt
Den anglikanske kirke i England har skudt sig selv i foden, efter et kollegium af teologer har afvist at tillade kvindelige biskopper.
Det siger kirken øverste leder, ærkebiskop Rowan Williams, i en usædvanlig skarp tale dagen efter afstemningen i den såkaldte synode.
Han anklager elementer inden for kirkens øverste forsamling for at "vende det blinde øje til" over for det øvrige samfund.
- Vi må sige det ligeud, vi har en masse forklaringsarbejde foran os, påpeger han over for forsamlingen onsdag.
Williams mener, at kirken "uden tvivl har mistet et vist mål af troværdighed i samfundet".
Der er i mere end 10 år blevet arbejdet på at tillade kvindelige biskopper i kirken, der officielt omtales som Church of England - det største kirkesamfund i England.
Kvindelige præster har været tilladt i kirken de seneste 20 år.
Ved afstemningen tirsdag var det et krav, at mindst to tredjedele skulle støtte forslaget om kvindelige biskopper, men det faldt med forholdsvis få stemmer.
Williams mener, at det efterlader et indtryk af, at kirken "holdes som gidsel" af visse elementer inden for trossamfundet.
Ærkebiskoppen træder tilbage i næste måned. Han afløses af biskoppen i Durham, Justin Welby, og han var heller ikke glad for afstemningen.
- Meget slem dag, mest for alle de kvindelige præster og tilhængere, skrev i han i en Twitter-meddelelse.
Den britiske premierminister, David Cameron, der selv er en aktiv kirkegænger i den anglikanske kirke, beklager i parlamentet afstemningen.
- På det personlige plan er jeg en stærk tilhænger af kvindelige biskopper. Jeg er meget bedrøvet over den måde, som afstemningen endte, siger han.
Church of England rev sig løs fra den katolske kirke i 1534. Kirken siger, at mere end 40 procent af den engelske befolkning er medlemmer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde