Æselbombe dræber fire i Pakistan
Fire mennesker er dræbt og 10 andre såret i det nordvestlige Pakistan af en bombe, der var placeret på et æsel. Det siger pakistanske embedsmænd.
Bombeaktionen skete i landsbyen Mishti Melaet, der ligger i et tyndt befolket klanområde i Orakzai-regionen.
- En fjernstyret bombe sat fast på et æsel eksploderede på en markedsplads i landsbyen. Mindst fire mistede livet, og flere end 10 andre er såret, siger Fazal Qadir, talsmand for det lokale bystyre.
Orakzai regionen betegnes af USA som verdens farligste område. Regionen anses for at være terrornetværket al-Qaedas hovedkvarter.
Taliban menes også at have mange medlemmer i området.
Pakistans hær har i længere tid jaget aktivister i Taliban og al-Qaeda i regionen, der anses for mere eller mindre lovløs. Mange er dræbt og såret under kampe mellem soldater og væbnede ekstremister.
Begge netværk anvender området til aktioner ind i Afghanistan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde