Seks mennesker er dræbt i Pakistans grænseområde til Afghanistan, da en bombe gemt på en æselkærre eksploderede søndag.
De lokale myndigheder oplyser, at æselkærren var efterladt på et marked i byen Mastak i Khyber-distriktet.
Her havde ukendte gerningsmænd gemt bomben i sand, der lå på ladet af kærren.
- Sprængstofferne lå gemt i sandet, der var læsset på kærren, og blev detoneret ved hjælp af en fjernkontrol, forklarer en lokal embedsmand.
Ingen har påtaget sig ansvaret for bomben, men politiet har tidligere ved lignende aktioner givet Taliban og militante islamister skylden.
Lørdag mistede mindst 12 mennesker livet ved to separate angreb i Khyber-distriktet.
18.000 mennesker flygtede i sidste måned fra Khyber af frygt for, at nye blodige kampe mellem den pakistanske hær og militante islamister er i anmarch.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned