Afbud strømmer ind til begravelse i Polen

Asken fra den islandske vulkan trækker skygger hen over søndagens begravelse af Polens præsident, Lech Kaczynski, i Krakow i det sydlige Polen.

Flytrafikken i store dele af Europa er på grund af asken indstillet, og det betyder, at afbud fra statsoverhoveder og andre officielle repræsentanter til statsbegravelsen er begyndt at indløbe i Polen.

USA's præsident, Barack Obama, kan ikke komme, meddeler Det Hvide Hus. Den britiske tronfølger, prins Charles, har også meldt afbud, og det samme har Norges kong Harald.

Også den canadiske premierminister, Stephen Harper, er blandt de, der har meldt afbud, og det er Tyskland forbundskansler, Angela Merkel, ifølge nyhedsbureauet AFP også.

Men Tjekkiets præsident, Vaclav Klaus, agter at komme til Krakow. Hans kontor siger, at Klaus vil køre i tog til begravelsen.

/ritzau/Reuters

Barack Obama melder afbud til begravelsen af Polens præsident i Krakow. Prins Charles bliver væk, og det samme gør flere andre på grund af vulkanasken.

Offentliggjort Sidst opdateret