Båren med den 21-årige georgier Nodar Kumaritasjvili er ankommet til den afdøde olympiske kælk-atlets hjemby, Bakuriani, i de georgiske bjerge.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters samlede vrede og tavse landsbyboere sig omkring båren, der var svøbt i de georgiske nationalfarver, rød og hvid.
- Alle atleter kan begå en fejl, men denne fejl burde ikke resultere i dødsfald. Det her er sport, ikke gladiatorkamp, siger en ven af familien ved navn Givi Panjakidze.
Nodar Kumaritasjvili døde i fredags, da han under en træning på den olympiske kælkebane i canadiske Vancouver blev slynget ud af sin kælk og ramte en pæl med omkring 140 kilometer i timen.
Siden har den afdødes far, der selv har dyrket kælkesport, kritiseret banen, som efter hans mening var alt for hurtig.
Den georgiske præsident, Mikhail Saakasjvili, var til stede i Vancouver, da dødsulykken skete. Han har erklæret, at der vil blive bygget et kælkecenter i Nodar Kumaritasjvilis hjemby, som vil blive opkaldt efter den afdøde atlet.
Nodar Kumaritasjvili, hvis død har kastet lange skygger over vinter-OL, bliver begravet lørdag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet