AfD's fremmarch i delstater kan blive et vendepunkt i tysk politik

Tyskland holder vejret forud for tre afgørende delstatsvalg i den østlige del af landet i september.

To af dem afgøres søndag.

Ifølge de nyeste meningsmålinger står det højrenationale parti Alternative für Deutschland (AfD) til et rekordgodt valg.

Samtidig går bekymrede borgere på gaden og demonstrerer. På deres skilte står der "sammen mod fascisme" eller "i vores historiebøger er der ikke plads til gentagelser" - med henvisning til tiden under Hitler.

- Folk er meget nervøse i Tyskland lige nu. Befolkningen kigger mod øst og tænker, hvad kommer der til at ske?, siger Wulf Kansteiner, professor i europæisk samtidshistorie ved Aarhus Universitet.

Målinger tyder på, at AfD bliver det parti med flest stemmer i de to delstater Brandenburg og Thüringen.

I en tredje delstat, Sachsen, AfD kæmper med det kristendemokratiske parti CDU om at blive størst.

Valgene skydes i gang søndag 1. september i delstaterne Thüringen og Sachsen.

Tre uger senere, den 22. september, er der valg i delstaten Brandenburg.

AfD's lokalafdelinger i henholdsvis Thüringen og Sachsen er af den tyske efterretningstjeneste for indlandsanliggender blevet klassificeret som højreekstremistiske.

Partiet går blandt andet ind for masseudvisning af migranter, at Tyskland skal forlade EU, og at energipriserne skal sænkes.

- Vi står i en historisk situation, hvor AfD kan få rigtig meget politisk magt. Det kan blive til et vendepunkt i tysk politik, siger Wulf Kansteiner.

Spidskandidaten for AfD i Thüringen, Björn Höcke, går efter at blive ministerpræsident i delstaten og dermed også partiets første ministerpræsident.

Höcke blev i juli 2024 for anden gang dømt for at fremsige første del af naziparolen "alt for Tyskland".

Ifølge tyske valgforskere tyder målinger på, at ingen af partierne i de tre østlige delstater kommer til at kunne få et flertal i regeringen uden at samarbejde med enten AfD eller det nye parti Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW). Det skriver Der Spiegel.

Spørgsmålet er derfor, om de etablerede partier skal samarbejde med AfD.

Samtidig har CDU på føderalt plan sagt, at et samarbejde med det venstreorienterede BSW ikke ville være en mulighed.

Siden har partiet trukket i land og sagt, at det ikke udelukker et samarbejde med BSW på delstatsniveau.

Wulf Kansteiner mener ikke, at Tyskland behøver at frygte at miste grebet om demokratiet.

For Tyskland befinder sig ikke i en voldsom økonomisk krise. Desuden er der i Tyskland i dag ikke samme grad af frustrationer, som man så i tiden inden Anden Verdenskrig.

- Tyskland har i dag en helt anden tradition for demokrati, end der var dengang. Det er meget afgørende. Jeg tror ikke, at det tyske demokrati er i fare, siger Wulf Kansteiner.

Delstatsvalgene understreger en fortsat social og økonomisk splittelse mellem Øst- og Vesttyskland 35 år efter murens fald, vurderer han.

- De vestlige politiske partier har fejlet i at integrere den østtyske befolkning. Det havde krævet en mere aktiv integrationsproces efter murens fald, siger Wulf Kansteiner.

Retorikken mod indvandring i Tyskland skærpes også hos de øvrige partier. Senest i lyset af et knivangreb under en byfest i den vesttyske by Solingen for en uge siden.

Tre mennesker blev dræbt og otte blev såret. Den formodede gerningsmand er en 26-årig syrer, der skulle være blevet udvist sidste år.

Forbundskansler Olaf Scholz talte ved mindehøjtideligheden om straf, om udvisninger og om at skærpe våbenloven.

- Min vrede er rettet mod islamisterne, som truer vores alles fredelige sameksistens, sagde han ifølge den tyske avis Bild.

/ritzau