Affyret: Rumfartøj fra Nasa er på vej mod Mars
Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa har mandag med succes affyret en rumsonde, som fra september 2014 skal måle og studere Mars' atmosfære.
Rumfartøjet blev affyret fra en rampe i Cape Canaveral i Florida klokken 19.28 dansk tid.
Missionen bærer det engelske navn Maven (Mars Atmosphere and Volatile Evolution). Den skal give svar på, hvordan op mod 99 procent af Mars-atmosfæren er blæst ud i rummet af solvinden.
Efter planen når Maven frem 22. september næste år, og derefter skal den sættes i kredsløb i en elliptisk bane omkring Mars. Det skal vare et års tid.
Det sker omtrent samtidig med, at Indiens første Mars-fartøj ankommer til den røde planet.
Der er allerede tre sonder i fast rutefart omkring Mars.
Den ny Maven-sonde skal med sine otte videnskabelige måleinstrumenter søge svar på, hvordan så stor en del af Mars-atmosfæren er forsvundet.
Mars havde for milliarder af år siden en meget tæt atmosfære, der muliggjorde tilstedeværelsen af flydende vand på overfladen - en afgørende betingelse for liv.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned