Afghaner i uniform dræber tre amerikanske soldater
Tre amerikanske soldater blev lørdag dræbt i Afghanistan, da en mand i en afghansk soldateruniform rettede sit våben mod dem og skød.
Det oplyser en talsmand for regeringen i provinsen Paktika i det østlige Afghanistan.
De dødes nationalitet er ikke officielt bekræftet af Nato.
I det vestlige Afghanistan i provinsen Farah mistede desuden en italiensk soldat livet og tre blev såret, da et barn kastede en håndgranat mod et Nato-køretøj.
- En modig og heroisk 11-årig afghansk dreng kastede en håndgranat mod italienske soldater i byen Farah, lød den triumferende melding fra Taliban.
Med lørdagens døde er 16 udenlandske soldater dræbt siden månedsskiftet.
Drabet på de tre amerikanske soldater understreger på ny, hvor stort et problem de såkaldte insider-angreb har vokset sig siden sidste år.
I 2012 fik denne type angreb Nato til at suspendere fælles operationer med afghanske soldater
Tal fra sidste år viser, at insider-angreb på udenlandske soldater var årsagen til hver femte dødsfald.
For amerikanske soldater var tallet 16 procent.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned