Syv områder, heriblandt provinshovedstaden i den urolige Helmand-provins i Afghanistan, er blandt de første, hvor magten skal overdrages fra Nato-styrker til afghansk kontrol i juli.
Det oplyser Afghanistans præsident, Hamid Karzai.
Helmand-provinsens hovedstad, Lashkar Gah, er blandt Taliban-bevægelsens højborge.
Siden USA sendte 30.000 ekstra soldater til Afghanistan sidste år, er sikkerheden i Helmand forbedret, men ifølge eksperter er situationen stadig skrøbelig.
Byen ligger ca. 30 kilometer syd for Gereshk, hvor hovedparten af de danske soldater befinder sig.
Skiftet, som er et led i første fase af den planlagte tilbagetrækning af den danske og internationale styrke frem mod 2014, kommer umiddelbart ikke til at få betydning for dem, oplyser pressevagten i Hærens Operative Kommando (HOK).
Foruden Lashkar Gah skal afghanske styrker fra juli også tage sig af sikkerheden i de relativt fredelige provinser Bamiyan og Panjshir, den vestlige by Herat, områder nord for hovedstaden Kabul, dele af Laghman-provinsen samt byen Mazar-i-Sharif i nord.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde