Afghanerne har ikke meget at fejre efter det første år med Taliban

Med automatvåben og Talibans hvide banner i hænderne samledes grupper af skæggede krigere uden for USA's ambassade i Afghanistans hovedstad, Kabul, da de mandag fejrede årsdagen for den militante bevægelses magtovertagelse.

Nogle talibanere tog fotos med deres mobiltelefoner, andre råbte slagord.

- Vi er alle sammen glade for, at vi kan fejre vores uafhængighed foran den amerikanske ambassade, siger en af dem, Aminullah Sufi Omar, til nyhedsbureauet AFP.

Præcis et år tidligere havde de militante islamister indtaget Kabul efter en lynoffensiv mod regeringsstyrker i andre dele af Afghanistan.

- Da vi gik ind i Kabul, og da amerikanerne tog afsted, var det en glædens stund, siger Hekmat, som nu er en del af den elitestyrke, der bevogter præsidentpaladset.

- Det er en sejrens og glædens dag for Afghanistans muslimer og folk. Det er erobringens dag og en sejr for det hvide flag, skrev regeringstalsmand Bilal Karimi mandag på Twitter.

For mange almindelige afghanere er der dog ikke meget at fejre.

Talibans tilbagevenden til magten har kun forværret befolkningens levevilkår. Det gælder særligt for landets kvinder.

- Vi er alle på vej ud i mørke og ulykke, siger Amena Arezo, der er læge i den sydøstlige Ghazni-provins.

- Folk har ingen fremtid, især ikke kvinder, tilføjer hun til nyhedsbureauet Reuters.

I de første uger efter magtovertagelsen lovede Taliban, at styret ikke ville blive så strengt, som da bevægelsen første gang sad på magten fra 1996 til 2001.

Dengang måtte kvinder ikke arbejde, og piger måtte ikke gå i skole.

Men de afghanske kvinder har oplevet, at de også denne gang forventes at tilpasse sig Talibans konservative tolkning af islam.

Titusinder af piger kan ikke længere gå i skole, og i mange tilfælde er kvinder blevet udelukket fra job i den offentlige sektor.

I maj kom der så ordre om, at kvinder skal være helt tildækkede, når de færdes offentligt. Helst med en burka, der kun giver kvinden udsyn gennem et vævet gitter for øjnene.

- Siden den dag, de kom, har livet mistet sin mening, siger Ogai Amail, der bor i Kabul.

- Alt er blevet taget fra os. De er endda trængt ind i vores personlige sfære, fortæller hun til AFP.

Nok er sikkerheden blevet bedre i Afghanistan. Selv om en lokal gren af Islamisk Stat har gennemført flere blodige angreb, er Talibans voldelige kamp mod de udenlandske styrker og Afghanistans regering slut.

Men på en lang række andre punkter er livet blevet værre. Afghanistan er ramt af en humanitær krise, og halvdelen af befolkningen lever i dyb fattigdom.

Det erkendte nogle af de Taliban-krigere, der festede i det centrale Kabul mandag, da også.

- Når man bliver befriet, må man igennem en svær periode, siger den 22-årige talibaner Muhammad Zubair Shahab til Washington Post.

Men de lod ikke sult, fattigdom, tørke og økonomisk krise overskygge mandagens fejringer af den første årsdag for magtovertagelsen.

- Det kan godt være, at vi er fattige, og at vi har det svært. Men islams hvide flag vil nu for evigt vaje højt i Afghanistan, siger en af talibanerne i Kabul til AFP.

/ritzau/

Politiker og tidligere udsendt i Afghanistan spørger Mette Frederiksen: Skal vi også støtte Nordkorea og Rusland, når den tid kommer?