Afghanistan forbyder pakistanske aviser
Den afghanske regering har forbudt alle pakistanske aviser i Afghanistan.
En embedsmand fra regeringen siger, at aviserne støtter Taliban og derfor underminerer regeringen i Kabul.
Fra nu af blokeres der for aviserne, når de når frem til grænsen til Afghanistan.
- Afghanistans regering har besluttet at forbyde alle pakistanske aviser i Afghanistan. I de seneste måneder har de indledt en anti-afghansk kampagne, specielt i de østlige provinser, siger regeringstalsmand Sayed Ihsanuddin.
- Aviserne trykker Taliban-propaganda, stiller spørgsmål ved udenlandske soldaters tilstedeværelse i Afghanistan og kører anti-regeringskampagner, tilføjer han.
I en erklæring fra indenrigsministeriet hedder det, at aviserne også går efter afghanske styrker i deres artikler.
Talsmanden for regeringen siger, at grænsepolitiet allerede er gået i gang med at indsamle pakistanske aviser i kiosker og forretninger i Nangarhar-provinsen.
Forholdet mellem de to lande er blevet værre i de seneste måneder, efter at flere civile afghanere er blevet dræbt under angreb, der er foretaget fra Pakistan af militante hen over den porøse og ofte umærkede grænse.
Omvendt siger Pakistans regering i Islamabad, at Taliban bruger sikre områder i Afghanistan til at foretage angreb i det nordvestlige Pakistan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned