Afghanistan har været på nippet til at udstede et generelt forbud mod private sikkerhedsfirmaer. Men præsident Hamid Karzai har trukket i land og signalerer søndag vilje til ikke at gennemføre forslaget.
Han beder nu det udenlandske samfund i Afghanistan om en liste over de projekter, der kræver beskyttelse.
Præsidentens ordre om, at alle private sikkerhedsfirmaer skulle opløses inden udgangen af året, har givet anledning til udbredt bekymring for, at støtte og udviklingsprojekter ikke vil være i stand til at fortsætte uden beskyttelse i det borgerkrigshærgede land.
Den afghanske regering har allerede delvist trukket forbuddet tilbage, så private sikkerhedsfirmaer fortsat kan engageres til at beskytte diplomater og udenlandske militærbaser.
Private sikkerhedsfirmaer i Afghanistan er ansat af amerikanske og Nato-styrkerne, Pentagon, FN, hjælpeorganisationer, ngo'er, ambassader og udenlandske medier. De beskæftiger omkring 26.000 registrerede medarbejdere, mens eksperter siger, at det reelle tal kan være op mod 40.000.
Karzai har været under intenst pres for at forlænge fristen, så udenlandske organisationer kan nå at finde et alternativ. Mange hjælpeorganisationer og udenlandske virksomheder er parate til at forlade landet, hvis ikke det sker.
På et møde med repræsentanter for de udenlandske samfund synes Karzai at have tilbudt et kompromis. Selv om Karzai ikke direkte har trukket forbuddet tilbage, så er der nogen opblødning at spore i præsidentens tidligere stålsatte holdning.
Præsidenten mødtes med blandt andre FN's repræsentant, Staffan de Mistura, Natos civile repræsentant, Mark Sedwill, og med chefen for de udenlandske styrker i landet, den amerikanske general David Petraeus.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde