Afghanistan satser på nabohjælp til fred med Taliban
Pakistan bakker oprigtigt op om den spirende fredsproces, hvor Afghanistans regering blandt andet forsøger at transformere Taliban-militsen til en politisk bevægelse.
- Det er en vision, de deler, siger en afghansk embedsmand, der er dybt involveret i forsoningsprocessen med oprørene.
Han siger også, at samtalerne mellem Taliban og repræsentanter for den afghanske regering i Paris for nylig var "enormt hjælpsomme" i bestræbelserne på at nå til enighed om fred i det krigshærgede land.
Den højtstående embedsmands udtalelser signalerer, at Afghanistan for første gang er optimistisk omkring Pakistans hjælp i fredsprocessen, der er i en meget tidlig og skrøbelig fase.
Seniorembedsmanden siger dog, at Pakistan bliver nødt til at vise mere samarbejdsvilje fremover.
Pakistan er længe blevet beskyldt for at støtte afghanske oprørsgrupper ved at lade dem operere i Pakistan.
Det gælder blandt andet det frygtede Haqqani-netværk, der har tilknytning til Taliban og fører guerillakrig fra en base omkring den afghansk-pakistanske grænse.
Også Haqqani-netværk er velkommen til at deltage i fredsprocessen, hvis det møder visse betingelser, siger embedsmanden.
Højtstående medlemmer af Taliban mødtes i sidste uge med repræsentanter for den afghanske regering for at diskutere landets fremtid, når de internationale kampsoldater forlader Afghanistan ved udgangen af 2014.
Mødet fandt sted i Paris, efter at parterne har haft løbende kontakt de seneste år. Det var dog første gang, at Taliban deltog i rundbordssamtaler med regeringen.
Flere eksperter opfatter mødet som et lille, men vigtigt skridt i retning af en fredsproces, der kan forhindre, at Afghanistan kastes ud i en ny blodig borgerkrig, når Nato-styrkerne forlader landet om et år.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde