Afghanistans regering roser den amerikanske præsident Barack Obamas beslutning om at sende yderligere 30.000 soldater til landet. Det siger en talsmand for den afghanske regering.
Afghanistan har gennem længere tid opfordret Nato og USA til at indsætte mere end de omkring 112.000 soldater, der på nuværende tidspunkt befinder sig i landet.
Præsident Hamid Karzai ser det som en af de vigtigste opgaver i løbet af hans fem års præsidentperiode at sørge for, at Afghanistan selv kan overtage ansvaret for sikkerheden.
Hans regering har ambitiøse planer om at øge antallet af politifolk og soldater med helt op mod 400.000 mand.
Iagttagere peger imidlertid på, at Afghanistan mangler såvel mandskab som penge til udstyr og træning.
Der var ikke umiddelbart flere kommentarer fra den afghanske regering til Obamas ny strategi, men senere onsdag ventes udenrigsminister Dadfar Spanta at holde pressekonference om den kommende troppeforøgelse.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde