Krig og elendighed er dagligdagen i Afghanistan. Men mandag var det en anden slags nyhed, der dukkede op. Amerikanske geologer har fundet ud af, at Afghanistan har mineraler i undergrunden til en værdi af mere end 6000 milliarder kroner.
Det er avisen New York Times, der skriver om de opsigtvækkende fund, som kan gøre Afghanistan attraktiv for investorer og skaffe titusinder af arbejdspladser i det fattige land.
- Det er de bedste nyheder, vi har fået i mange år, siger præsident Hamid Karzais talsmand.
De amerikanske geologer har arbejdet sammen med USA's hær om at kortlægge Afghanistans mineraler.
De har fundet jern, kobber, kobolt, guld og allervigtigst litium. Metallet litium er en vigtig ingrediens for bil- og maskinindustrien verden over.
Afghanistans regering håber, at udvindingen af mineralerne kan starte allerede om et halvt år. Men amerikanske geologer siger, det er helt urealistisk. Der er mangel på infrastruktur i landet til minedrift, og sikkerhedssituationen i landet er alt andet end lovende.
I værste fald er det Taliban-oprørerne, som bemægtiger sig mineralerne og kommer til at tjene store penge på forekomsterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde