Afghansk fredsplan: Taliban kræver 5000 fanger fri nu
USA's forsvarsminister, Mark Esper (tv), og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg (i midten), var i weekenden mødt op i Kabul for at bekræfte fredsaftale med Taliban. Præsident Ashraf Ghani, med korslagte arme, har ladet forstå, at hans regering har været holdt uden for forhandlingerne og ikke er gået med til en stor fangeløsladelse. Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
Taliban indgår fredsaftale med USA, men vil ikke forhandle med Afghanistans regering, før 5000 fanger er fri.
Taliban vil ikke deltage i forhandlinger med den afghanske regering, før cirka 5000 Taliban-fanger løslades, siger en talsmand for de islamistiske oprørere.
Det indgik i den fredsplan, som Taliban og USA underskrev lørdag.
Men Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, sagde søndag, at det kender han ikke noget til.
Det sætter et stort spørgsmålstegn ved fredsplanen, som USA har presset hårdt på for at nå.
- Hvis vores 5000 fanger - 100 eller 200 mindre eller flere spiller ingen rolle - ikke løslades, så bliver der ikke nogen interne forhandlinger i Afghanistan, siger talsmanden, Zabiullah Mujahid.
Ifølge fredsplanen skal de 5000 Taliban-fanger løslades senest 10. marts. Men det afviste præsident Ghani søndag.
USA har aftalt med Taliban, at USA's 13.000 soldater og alle de allierede landes soldater vil være helt ude af Afghanistan om 14 måneder, hvis oprørerne lever op til fredsaftalen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie