En afghansk kvinde beskyldes for sammen med en svigerinde at have myrdet de to kvinders fælles svigermor ved at skubbe hende ind i en brødovn.
Det skete i torsdags Ghazni-provinsen i det sydlige Afghanistan i et område, der kontrolleres af Taliban, siger talsmænd for provinsguvernøren.
Den myrdede kvindes pårørende henvendte sig derefter til Taliban for at få tilladelse til at myrde den ene kvinde, og tilladelsen blev givet.
Oven i købet gav Taliban den myrdede kvindes familie en kalasjnikovriffel til henrettelsen, siger afganske embedsmænd.
Den ene kvinde blev kort efter skudt, mens den anden blev skånet, fordi hun er gravid.
Guvernørens talsmænd siger, at politiet forsøger at få fat på den gravide og få hende væk fra området.
Taliban er aktiv i store dele af det sydlige Afghanistan og ordner lokale stridspunkter ved at bruge en streng fortolkning af sharialovene i koranen.
Da Taliban fra 1996 til 2001 regerede det meste af Afghanistan var der offentlige henrettelser af mordere, og tyve fik hænder og fødder hugget af.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker