Afghansk minister overlever bilbombe

Afghanistans energiminister, Mohammad Ismail Khan, er sluppet uskadt fra en bombesprængning i byen Herat i den vestlige del af landet.

En bilbombe eksploderede i den konvoj, som fulgte efter ministerens bil. Bomben har foreløbig kostet fire mennesker livet, deriblandt en kvinde og et barn.

17 er sårede, oplyser en talsmand for det lokale politi. Blandt de sårede er tre af energiministerens livvagter.

/ritzau/AFP

En bilbombe har dræbt fire og såret 17 i byen Herat i det vestlige Afghanistan. Landets energiminister slap uskadt, mens tre livvagter er blandt de sårede.

Offentliggjort Sidst opdateret