Afghanistans parlament afviser fem af præsident Hamid Karzai nominerede til ministerposter, mens afstemningen fortsætter for til slut at danne en regering.
Afghansk stats-tv viste i en direkte transmission den møjsommelige stemmeoptælling, efter de flere end 200 parlamentarikere havde været gennem en hemmelig afstemning for at godkende de 24 nominerede til den afghanske regering.
Efter optælling af stemmer for ti nominerede, var kun fem blevet godkendt.
Blandt de fem afviste nominerede først i optællingen indgår Ismail Khan, en prominent tidligere antisovjetisk og siden antitalibask kommandør, der var udpeget som energi- og vandminister. En magtfuld post, der af mange iagttagere opfattes som en belønning for at støtte Karzais genvalg.
De øvrige afviste er den nominerede justitsminister, Sawar Danish, minister for videregående uddannelse, Aubidullah Aubaid, minister for religiøse anliggender, Inayatullah Baligh, og minister for offentlige arbejder, Mirza Hussain Abdulalahi.
Parlamentets talsmand Hasib Noori siger, at afstemningsoptællingen vil fortsætte, indtil den er slut.
De fem godkendte er uddannelsesministeren, indenrigsministeren, forsvarsministeren finansministeren og kulturministeren, viste den direkte tv-transmission.
De fem ministre, der allerede er på plads, inden man er halvvejs gennem optællingen, har allerede fået grønt lys fra Karzais internationale støtter, USA og Nato-allierede.
USA og Nato har udstationeret flere end 100.000 soldater i Afghanistan for at støtte Karzai ved magten i kampen mod et voldsomt opgør med Taliban.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker