Syv afghanske drenge blev skudt og dræbt lørdag, da politi forvekslede dem med oprørere, siger en talsmand for politiet i landets sydlige Kandahar-provins.
Drengene var i færd med at sanke brænde, da politiet åbnede ild mod dem i grænsebyen Spin Boldak, siger Abdul Raziq, politikommandant i byen.
De involverede politifolk er blevet anholdt og er ved at blive afhørt, siger Raziq.
Spin Boldak bliver flittigt brugt af pakistanske oprørere, når de skal gennemføre angreb i Afghanistan.
Sidste år blev 2400 afghanske civile dræbt i forbindelse med angreb foretaget af dels Taliban, dels den afghanske hær og den Nato-ledede hær i landet, fremgår det af oplysninger fra FN.
Drab på civile er et følsomt spørgsmål, og Afghanistans præsident, Hamid Karzai, har gentagne gange advaret om, at disse drab undergraver støtten til både hans regering og de 115.000 udenlandske soldater i landet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker