Tre spaniere er dræbt, efter at en afghansk politimand åbnede ild på en base i det nordvestlige Afghanistan onsdag.
Efter skudepisoden prøvede flere hundrede afghanere at storme den spanske Nato-base.
De tre spaniere blev dræbt, da politifolk skulle oplære afghanske politirekrutter i Qalaw-i-Naw i Badghis-provinsen, oplyser Spaniens indenrigsminister, Alfredo Perez Rubalcaba, i Madrid.
- Under oplæringen var der tilsyneladende en elev, som åbnede ild mod to politimænd og en tolk, som også var spansk. De blev alle tre dræbt, siger den spanske minister og tilføjer:
- Sikkerhedsstyrkerne besvarede ilden og dræbte ham.
Men drabet på den afghanske politimand skabte raseri i området, og flere hundrede afghanere aktionerede sent på dagen mod den spanske base. Ifølge øjenvidner prøvede demonstranterne på et tidspunkt at storme basen og stikke en del af den i brand.
Nato bekræfter, at en demonstration har fundet sted, men det har ikke kommenteret forløbet nærmere.
I Madrid siger den spanske indenrigsminister, at angrebet var planlagt af terrorister.
- Jeg ved ikke, om Taliban stod bag det, men det var et terrorangreb, siger han.
Spanien har omkring 1500 soldater i den internationale ISAF-stykke. ritzau/Reuters
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker