Præsidenten i det krigshærgede Afghanistan, Hamid Karzai, har overtaget kontrollen med den valgkommission, der i august erklærede en halv million af hans stemmer ugyldige. Det fortæller præsidentens talsmand, Siamak Herawi.
Karzais overtagelse af Valgklage-Kommissionen (ECC) er muliggjort af en lovændring, som præsidenten foretog i sidste uge. Lovændringen gør, at det nu er Karzai, der udpeger kommissionens fem medlemmer.
Før lovændringen bestod ECC's fem medlemmer af tre personer, der var udpeget af FN's hjælpemission i Afghanistan.
- Med udlændinge i kommissionen var der hverken tale om en national eller en afghansk institution. For at afghanisere processen ændrede præsidenten nogle artikler i loven, siger Siamak Herawi.
Da ECC havde afsløret valgfusk ved præsidentvalget i august, blev Karzai tvunget ud i en anden valgrunde mod rivalen Abdullah Abdullah. Tvekampen blev imidlertid aflyst, da Abdullah trak sig med den begrundelse, at ECC skulle være partisk.
Ifølge BBC udtrykker vestlige diplomater i Afghanistans hovedstad, Kabul, bekymring over præsident Karzais nyvundne kontrol med den centrale valgkommission.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker