Mindst seks politifolk er blevet dræbt, da en selvmordsbomber torsdag angreb en fælles kolonne af afghanske og Natoledede styrker i det nordlige Afghanistan tæt på grænsen til Tadsjikistan, oplyser en embedsmand.
Officerer og soldater var på patrulje i de oprørshærgede Imamsaheb-distrikt i den nordøstligt beliggende Kunduzprovins, da de blev angrebet, siger den ledende distriktsembedsmand Mohammad Ayoub til nyhedsbureauet AFP.
Landets indenrigsministerium bekræfter antallet af døde og sårede, mens Nato siger, at nogle af koalitionens soldater også er såret.
Taliban, der hovedsageligt er aktiv i syd og øst i landet, har i de seneste måneder optrappet dets angreb i nogle nordlige områder, som er blevet betragtet som relativt sikre.
- Bombemanden kørte sin bil ind i kolonnen. Seks politifolk og en regeringsvenlig vagt blev dræbt, siger Abdul Rahman, en højtstående politiembedsmand fra provinsen.
Voldshandlingerne i Afghanistan er eskaleret og er på det højeste siden amerikanskledede og afghanske væbnede grupper væltede Taliban i 2001.
For de udenlandske styrker har juni været den blodigste måned med flere end 100 dræbte i den ni år lange krig.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde