Tre australske soldater blev såret i et angreb fra en afghansk regeringssoldat onsdag. For to uger siden blev tre landsmænd dræbt under en tilsvarende hændelse.
Onsdagens angreb fandt sted i Charmistan i provinsen Uruzgan, og var rettet mod en militærforlægning med afghanske og australske militærfolk.
Uden varsel åbnede regeringssoldaten ild med et automatgevær og en granatkaster. To afghanske soldater blev også såret, før gerningspersonen flygtede fra området. De australske soldaters tilstand betegnes som alvorlig, men stabil.
For kun 14 dage siden angreb en afghansk regeringssoldat en militærparade. Tre australske soldater mistede livet og syv andre blev såret. I maj blev en australsk soldat dræbt af en lokal soldat, da de to var på patrulje sammen.
Australiens forsvarschef David Hurley vil ikke spekulere i, om de to seneste hændelser kan kædes sammen.
- Det er for tidligt at sige noget om. Der kan være tale om personlige forhold. Det kan også være udløst af religiøs ideologi. Vi ved det ikke, siger Hurley.
Australien har 1550 soldater udstationeret i Afghanistan, og har indtil videre måtte sende 32 soldater hjem i kister. I Uruzgan-provinsen er australierne blandt andet med til at oplære afghanske regeringsstyrker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde