Den amerikanskledede Nato-offensiv mod Taliban i Afghanistan er ovre det værste.
Det siger den amerikanske brigadekommandør Ben Hodges, der står i spidsen for militæroperationerne i det sydlige Afghanistan.
- Jeg tror, der stadig kommer til at være sporadiske kampe i nogle områder, hvor Taliban stadig yder modstand. Men jeg tror, at de fleste af de væsentligste kampoperationer er overstået, siger Ben Hodges.
- Jeg tror, de fleste Taliban-oprørere enten er blevet dræbt, er flygtet eller har skjult sig blandt civilbefolkningen, forklarer Hodges yderligere.
Den 13. februar indledte Nato en amerikanskledet storoffensiv mod Taliban i det sydlige Afghanistan i Marjah-området, som danske styrker også har deltaget i.
Storoffensiven ved navn Mushtarak - som betyder "sammen" på det lokale sprog - regnes for den største offensiv mod Taliban, siden krigen i Afghanistan begyndte i 2001.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker