Valget i det danske ansvarsområde i Afghanistan gik godt. Det konstaterer den danske styrke på den militære hjemmeside for Hærens Operative Kommando.
Der var ikke lange køer på valgstederne i Gereshk by, der er hovedby i området. Men de afghanere, der stemte, kunne gøre det i sikkerhed, fremgår det af forsvarets oplysninger.
De uroligheder, der var, fandt sted uden for byen.
- Vi kan kun erklære os tilfredse med sikkerheden omkring valget. De afghanske sikkerhedsstyrker var velforberedte og gjorde et fint stykke arbejde, siger oberstløjtnant Thomas F. Pedersen, næstkommanderende i Den Danske Kampgruppe.
Afghansk politi og den afghanske hær havde ansvar for sikkerheden i Gereshk by. Danske, britiske og amerikanske styrker var klar til at støtte, men det blev kun nødvendigt i mindre omfang - og kun på stemmesteder uden for byen.
- De hændelser der var, blev håndteret hurtigt og korrekt, blandt andet på grund af grundig forberedelse og planlægning, siger Thomas F. Pedersen.
Der har været enkelte rapporter om oprørere, der forsøgte at skræmme lokale fra at stemme. Men der er ingen meldinger om sårede eller dræbte blandt lokale eller de afghanske sikkerhedsstyrker.
Stemmeprocenten for Gereshk og omegn kendes første senere. Ifølge valgobservatør Michael Pedersen fra Udenrigsministeriet bliver den ikke overvældende høj.
Til gengæld tyder foreløbige tal på, at over en tredjedel af vælgerne i Gereshk by var kvinder.
- Det er svært at sige hvorfor så mange kvinder har stemt, men det er meget positivt - ligesom det er meget positivt at afghanerne selv har afviklet det her valg, og det er gået ganske udmærket, siger Michael Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde