Det afghanske præsidentvalg forløb generelt frit og retfærdigt, men flere steder i landet var der dog problemer på grund af voldelige terrorhandlinger, siger chefen for EU's valgobservatører, Philippe Morillon.
- Det var ikke frit i nogle områder på grund af terror, siger han.
- Men generelt er det, vi har observeret, forløbet godt og retfærdigt, tilføjer Philippe Morillon.
Han understreger dog, at det stadig er for tidligt at komme med en endelig vurdering af torsdagens valg, der i store dele af verden er blevet hyldet som en succes. Og den opfattelse deler Morillon.
- Vi kan sige, at dette er en sejr, en sejr for det afghanske folk, lyder konklusionen fra valgobservatørerne.
De bemærker desuden, at valgdeltagelsen var langt større i den nordlige del af landet end i den sydlige.
- Valgdagen blev flere steder ødelagt af vold, herunder raketangreb og eksplosioner, der var rettet mod valglokaler og offentlige bygninger, hedder det i en udtalelse fra observatørkorpset.
Ifølge den afghanske regering var der 135 voldelige optrin rundt i landet på valgdagen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned