Afghanske ministre afhøres om korruption

Myndighederne i Afghanistan har indledt en efterforskning af to afghanske ministre, der er under mistanke for at have taget imod bestikkelse, oplyser landets vicejustitsminister.

Vicejustitsminister Fazel Ahmad Faqiryar siger, at også adskillige embedsmænd er i politiets søgelys.

- Hvis ministrene ikke samarbejder og ikke dukker op til afhøringerne, så har vi andre lovligt midler at tage i brug, siger ministeren.

Afghanistans præsident, Hamid Karzai, har lovet, at han vil gribe ind over for korruption, efter at der er blevet sået stor tvivl om hans legitimitet efter et præsidentvalg præget af svindel, og hvor Karzais regering af mange blev betegnet som "synonym med korruption".

/ritzau/Reuters

De afghanske myndigheder har indledt efterforskning af to ministre og embedsmænd i optrappet kamp mod korruption.

Offentliggjort Sidst opdateret