Afghanske oprørere angriber lufthavnen i Kabul
Afghanske oprørsstyrker indledte tidligt mandag morgen et angreb i nærheden af lufthavnen i hovedstaden Kabul. Alle syv militante døde i angrebet, som Taliban har taget ansvar for.
Indbyggerne i byen hørte kort før klokken fem de første skudsalver og eksplosioner, og et område nær lufthavnen blev spærret af, da det lykkedes oprørere at tage kontrol over en bygning vest for flypladsen.
En stor NATO-base er placeret på samme område som lufthavnen i den afghanske hovedstad.
Alle syv militante blev dræbt i angrebet, men der er ingen meldinger om, at civile eller sikkerhedsstyrker er kommet til skade, fortæller afghansk politi efter angrebet.
- Der var syv angribere: to selvmordsbombere døde efter at de detonerede deres sprængstof, og fem andre blev dræbt i kampene, fortæller politichefen i Kabul, Mohammad Ayoub Salangi.
- Der har ikke været nogen tab af sikkerhedsstyrker, og vi har ikke modtaget nogen rapporter om civile ofre indtil videre, tilføjer han.
En talsmand for Taliban siger, at det er dem, som står bag angrebet.
- Ja, vi tager ansvar for dette. I morges angreb en gruppe hellige krigere den militære del af Kabul lufthavn, siger Zabihullah Mujahid.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde