Afghanske politifolk dømt for at se på ved kvindedrab
Dommer i Kabul til 11 politimænd: I dømmes til et års fængsel for at have forsømt jeres pligt.
En domstol i Kabul idømte tirsdag 11 afghanske politimænd et års fængsel, fordi de ikke greb ind, da en kvinde blev lynchet af en folkemængde, som havde rettet falske beskyldninger mod hende om blasfemi.
Retssagen, der havde principiel betydning og blev gennemført meget hurtigt, kommer efter, at fire afghanere er blevet dømt til døden og otte andre har fået fængselsstraffe på 16 år for drabet på den 27-årige Farkhunda.
- I dømmes til et års fængsel for at have forsømt jeres pligt, sagde dommeren, Safiullah Mojaddidi, til de 11 tiltalte politifolk.
Farkhunda blev dræbt den 19. marts af en folkemængde, der slog hende og satte ild til hende på bredden af Kabul Floden.
49 blev anholdt efter drabet, deriblandt 19 politifolk, hvoraf nogle på videooptagelser ses stå og iagttage det hele uden at gøre det mindste for at gribe ind.
Kvinden var blevet beskyldt for at have sat ild til koranen, men en efterforskning har senere vist, at anklagerne mod den dræbte var falske.
Drabet blev optaget på mobiltelefoner og blev sendt ud på flere sociale medier, hvilket hjalp politiet til at finde frem til flere af gerningsmændene.
Sagen har vakt vrede i det stærkt muslimske land, hvor befolkningen har været på gaden og demonstrere for kvinders rettigheder.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde