Blodige sammenstød mellem syriske sikkerhedsstyrker og afhoppere fra hæren har kostet mindst 27 liv på regeringsstyrkernes side.
Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.
Kampene fandt sted ved daggry torsdag i Deraa-provinsen i det sydlige Syrien, lyder det fra organisationen, der ligger i London.
Der er ikke umiddelbart meldinger om dræbte eller sårede på afhoppernes side.
Kilder i Syrien melder om to separate sammenstød i selve Deraa by, mens der også skulle have fundet kampe sted ved en kontrolpost uden for byen.
I løbet af de seneste måneder er et betydeligt antal soldater deserteret fra regeringshæren og har sluttet sig til den bevægelse, der siden midten af marts har protesteret mod præsident Bashar al-Assads styre.
I takt med, at flere soldater hopper af, er antallet af væbnede sammenstød med regeringsstyrkerne steget.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde