En afhoppet oberst fra Syriens militær siger, at han har søgt tilflugt i Tyrkiet og afviser rapporter om, at han skulle være blevet arresteret af syriske regeringsstyrker.
- Vi opholder os et sikkert sted i Tyrkiet. Jeg er taknemmelig over for regeringen og befolkningen i Tyrkiet. Tyrkiske embedsmænd har taget sig af os, siger oberst Riad al-Asaad i en rapport, som er dateret i Hatay i det sydlige Tyrkiet.
Over 7000 syrere er flygtet til området for at komme væk fra den totalte nedkæmpelse af den demokratiske bevægelse i landet, der trodser regimet under præsident Bashar al-Assad.
Den syriske oberst i Tyrkiet er den hidtil mest højtstående person i Syriens militær, som er hoppet af. Hans eksil i Tyrkiet vil forstærke spændingerne mellem Ankara og Damaskus.
Oberst Asaad siger, at over 10.000 soldater er deserteret fra Syriens hær og kæmper mod sikkerhedsstyrkerne.
Den 50-årige oberst, der er fra luftvåbnet, siger, at de statsligt styrede medier i Syrien udsender falske rapporter for at undergrave moralen hos oppositionen.
- Det syriske regime gennemførte en brutal operation i Rastanregionen nær Homs for at anholde mig. De hævdede, at de havde pågrebet mig, men sådanne historier har blot til formål at undergrave moralen i det syriske folk, siger han.
Den tyrkiske premierminister, Tayyip Erdogan, siger, at han vil tage endelig stilling til de tyrkiske planer om sanktioner mod Syrien, når han i de kommende dage besøger flygtningelejre nær grænsen.
Sanktioner vil forværre det spændte forhold mellem Tyrkiet og Syrien, som tidligere havde gode relationer.
- Hvad sanktioner angår vil vi tage stilling efter besøget i Hatay, siger Erdogan, som ventes at besøge området i weekenden eller i begyndelsen af næste uge.
Mindst 2700 mennesker er blevet dræbt i Syrien i forbindelse med Det Arabiske Forår, viser FN-opgørelser.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde