Afhugget slangehoved bider kinesisk kok ihjel
Kinesisk kok blev bidt, da han ville smide hoved fra kobraslange i skraldespanden.
En mand i Kina er død efter at være blevet bidt af en kobraslange. Men usædvanligt nok indtraf ulykken 20 minutter efter, at giftslangens hoved var blevet hugget af, skriver den engelske avis The Mirror.
Den uheldige mand arbejdede som kok på en restaurant i det sydlige Kina og var i gang med at tilberede en slangesuppe, da krybet huggede til en sidste gang. Efter at have skåret slangekødet i mindre stykker til at putte i suppen ville kokken skaffe sig af med hovedet, men det gav ham det dræbende bid.
Gæster og ansatte i restauranten hørte kokken skrige fra køkkenet.
- Det er en højst usædvanlig hændelse, men det lader ganske enkelt til at være en ulykke, siger en talsmand for politiet til avisen.
Ifølge slangeeksperten Yang Hong-Chang kan kobraer være farlige i op til en time efter, at hovedet er skilt fra kroppen.
- Det er fuldt ud muligt, at hovedet fortsatte med at være i live og bed mandens hånd. Når hovedet hugges af, så er slangen ganske vist død, men der er fortsat reflekser tilbage, siger han.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker