De afrikanske lande syd for Sahara er nødt til at fordoble deres investeringer i veje, vand- og energiforsyning, hvis de vil klare sig i en globaliseret verden.
Det fremgår af en ny rapport fra Verdensbanken, som er offentliggjort onsdag.
Her hedder det, af de 24 lande syd for Sahara i de kommende ti år skal investere 462 milliarder kroner årligt i infrastruktur. Det er dobbelt så meget, som der bruges i dag.
Verdensbanken konstaterer, at Afrika er det område i verden, der har den ringeste infrastruktur. Vejene er hullede, og vandforsyningen er utilstrækkelige på store del af kontinentet. Navnlig elforsyningen er et alvorligt problem. Strømsvigt er hyppige, og rapporten anbefaler, at halvdelen af de 462 milliarder kroner anvendes til at modernisere elforsyningen.
Problemet er, at Afrika ikke er klar til at håndtere så store investeringer.
- Rapporten viser, at flere pengeinvesteringer uden samtidig at tackle ineffektiviteten vil være som at hælde vand i en hullet spand, siger Verdensbankens leder i Afrika, Obiageli Ezekwesili.
Fremskridt kræver blandt andet reformer og uddannelse af ledere, siger Verdensbanken.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde