Flere fattige lande i Afrika betaler allerede en høj pris for industrilandenes massive udledning af drivhusgasser, og derfor kræver 10 afrikanske ledere nu et konkret pengebeløb fra verdens rige lande.
Pengene skal tilfalde udviklingslandene som kompensation for problemer med udbredt tørke, voldsomme oversvømmelser og dødelige sygdomme, som er fulgt i kølvandet på klimaforandringerne.
De afrikanske ledere har på et møde i Etiopien besluttet at holde beløbet hemmeligt, indtil de mødes med repræsentanter for resten af verdens lande på FN's klimatopmøde i København til december.
- Vi har fastsat et minimum, som vi ikke vil gå under, siger Etiopiens premierminister, Meles Zenawi, til BBC.
- Men jeg er ikke i stand til at fortælle det konkrete beløb, tilføjer han.
Også Kenyas og Ugandas præsidenter deltog i mødet, der fandt sted i den etiopiske hovedstad, Addis Abeba.
Uenighederne om selve finansieringen af den fremtidige klimaindsats har længe spændt ben for en ny og global klimaaftale.
På det kommende klimatopmøde i København vil udviklingslandene kræve konkrete tal på bordet fra industrilandene både i forhold til fremtidige reduktionsmål og størrelsen på det pengebeløb, som ulandene skal have i kompensation.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde